|
"Fuglenes glæde", 1993, olie lærred, 206 x 160 cm. |
1913-2007. Medlem af Grønningen siden 1980
Med rødder i Cobra kunsten og dens farverige bestræbelser på at skabe et fællesmenneskeligt billedsprog, har Carl-Henning Pedersen fortsat sit kunstneriske virke i abstrakte værker, dannet på baggrund af indtryk fra naturen og virkeligheden. Genkendelige og fantasifulde motiver som fabeldyr, fugle, stjerner og mennesker er genkommende elementer i værkernes eventyrlige univers. Stemningen præges især af de klare, stærke farver, som er så karakterisktiske for Carl-Henning Pedersen.