Født i København 1944. Uddannet på Den Eksperimenterende Kunstskole, 1961-62. Medlem af Grønningen siden 1980
Peter Bonnéns skulpturer er præget af et minimalistisk udtryk baseret på geometriske grundformer og firkantede blokke af metal, jern og cortenstål. Disse blokke varieres i åbne eller lukkede former, svækkes af en spalte eller brydes i flere stykker, hvorved værket udvides og forskydes i rummet, mens helheden stadig bevares. Værkerne udstråler ro og harmoni, men er samtidig påvirkede af indre modsætninger, der understreger formernes forgængelighed.