Bent Holstein udstillede i DCA Gallery, New York foråret 2005. Læs kunstkritikeren Robert Morgans anmeldelse af udstillingen i
ArtPress, Sep. 2005
Forord til "Tidelines":
I de sidste fem år har det været et privilegium for mig at kunne tilbringe nogle måneder om året på et af de mest fantastiske steder her på jorden: Florida Keys. Et sted, som er velsignet med en skøn vinter, der gør flugten fra kølig regn og sne i Danmark til en nem opgave. Siden det første besøg har mit liv – som kunstner og menneske - taget en ny retning.
Jeg driver i en smal båd med min flue, på jagt efter en "bonefish" og en "tarpon" – mens jeg følger tidevandets rytme. Turen i en hurtig speedbåd ud i Golfen, hvor man næsten forsvinder mellem Everglade Deltaets tanger. At stige ud af båden og stå i vand til knæene, mens man i en 360 graders radius ikke ser andet end det grå vand og den gule himmel. Tidevandet trækker sig tilbage omkring benene i én lang bevægelse: "The tide lines".
Print